Hvad betyder afhængighed?
Hvad kan man, som menneske, være afhængig af?
Hvad kan afhængighed gøre ved et menneske?

Afhængighed er en form for besættelse eller et ekstremt fysisk eller psykisk behov for noget bestemt – Det kan f.eks. være euforiserende stoffer, alkohol, cigaretter, spil for penge, mad, computerspil eller noget helt andet.
Jeg har en afhængighed, men min afhængighed har INTET med ovennævnte at gøre – Jeg er afhængig af andre mennesker og andre menneskers tryghed.

Lige så langt jeg kan huske tilbage, har jeg været afhængig af at være sammen med andre mennesker og afhængig af, at andre mennesker kan give mig tryghed. Jeg har altid haft svært ved at stå alene og har haft brug for at læne/støtte mig op ad andre mennesker. Det har altid været vigtigt for mig, at andre mennesker anerkendte mine meninger og holdninger, så jeg følte, at jeg ikke trådte ved siden af og dermed kom til at føle mig udenfor. Jeg har altid haft meget svært ved at være alene hjemme, foretage mig noget alene, og i det hele taget haft svært ved at være ALENE i MIT EGET selskab.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at min afhængighed af andre mennesker er opstået, fordi jeg meget tidligt i mit liv har oplevet et voldsomt svigt, da min biologiske mor gav mig bort som helt spæd. Det er et vilkår, jeg har levet med så længe jeg kan huske, og det har til tider været temmelig ”invaliderende” for mig op gennem mit 47 år lange liv.

Igennem min opvækst – Det gælder både som barn, teenager og i voksenlivet har jeg været meget afhængig af min mor. Jeg har altid været utrolig tæt forbundet til min mor og har altid følt, at jeg skulle have en accept fra hende i forhold til mine handlinger. Ofte har jeg tænkt den tanke, at når hun en dag går bort, så kan jeg ikke leve videre. Jeg kan simpelthen ikke være i denne verden uden hende! Bare tanken kunne give mig mavepine, så jeg næsten ikke kunne fungere… Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er tanken om at blive forladt IGEN og tanken om at blive ladt ALENE.

Den samme ”sygelige” følelse af afhængighed har gjort sig gældende i mange andre sammenhænge – Ja stort set alle de relationer, jeg har i mit liv, såsom min mand, mine børn, min familie, mine veninder og mine kollegaer gennem tiden. Det har gjort, at jeg mange gange i mit liv er gået på kompromis med mig selv og mine behov/ønsker og har fået overtrådt en masse af mine egne grænser – blot for ikke at blive ”afstødt” og føle forladthed. Af samme årsag har jeg altid levet med at ”please” mennesker omkring mig, netop fordi jeg så var sikker på, at jeg opnåede den ACCEPT, som ALTID har været så altafgørende for mig. Når jeg vidste, dem omkring mig accepterede mine valg eller mine meninger, så fik jeg følelsen af, at de stadig kunne lide mig og derfor ikke ville forlade mig. 

Jeg skal understrege, at mine handlinger på INGEN måde er noget, jeg kan bebrejde andre. Det er udelukkende mig, der har taget styring på dette – MIG, der har tilladt det overfor mig selv – MIG, der har tilladt at nedbryde mig selv på den konto.

Følelsen af forladthed er blevet min trofaste følgesvend gennem livet. I perioder har den været ved at æde mig langsomt op indefra, og i andre perioder er lykkedes for mig at holde den lidt nede.

Jeg har i min sene voksenalder gjort op med mig selv, at jeg ikke længere vil leve med min afhængighed af andre mennesker, og jeg vil lade følelsen af forladthed blot blive en skygge i mig. Jeg vil være FRI, og jeg vil være MIG! Jeg vil ikke længere hige efter accept fra andre mennesker og flytte mine grænser for at føle mig accepteret og for ikke at få følelsen af at blive forladt.  Jeg vil være en som en ryger, der er ikke længere higer efter en cigaret, og som en alkoholiker, der ikke længere higer efter den næste drink.

For at blive fri af enhver afhængighed kræver det som regel noget professional hjælp og møg hårdt arbejde. BEGGE dele har jeg gennemgået. Efterhånden kan jeg mærke, at jeg er ved at være dér, hvor min afhængighed er ved at slippe sit tag i mig. Det er en befrielse og en følelse, som jeg næsten ikke kan beskrive med ord, men på den anden side gør det mig utryg, for hvis jeg ikke har andre ved min side, så har jeg kun MIG! Det kræver en stor portion tilvænning ikke at føle, jeg skal læne mig op ad andre mennesker, for at tro andre mennesker accepterer mig – Og selv om jeg føler mig stærkere nu, så føler jeg mig samtidig mere sårbar, hvilket er en meget underlig blanding af følelser.

Jeg er nået rigtig langt i min proces nu, hvor jeg ØVER mig i at sige fra på den rigtige måde, hvor jeg ØVER mig i at stå på egne ben, hvor jeg ØVER mig i at sætte mine egne grænser, og hvor jeg ØVER mig i at blive den BEDSTE udgave af MIG SELV – Jeg vil stadig bevare al min empati, omsorg og kærlighed for andre mennesker, fordi jeg SLET IKKE kan lade være – Det vigtigste er dog, at jeg gør det, mens jeg er TRO mod MIG SELV!!

Som med al anden afhængighed, så tror jeg, at min afhængighed af andre mennesker vil være en del af mig resten af mit liv – Det til trods for, at jeg er nået dertil, hvor jeg er i dag. Den vil ikke være invaliderende som før, men formentlig vil den titte frem indimellem – Hvis og når den gør det, er det præcis dér, jeg skal være ekstra stærk for ikke at falde tilbage til mine tidligere vaner, hvor jeg vil ende med at såre mig selv. Det vil være en læring og en øvelse for mig, men jeg tænker, at det over tid vil blive nemmere at forenes med – Når ”trangen” til min afhængighed dukker op, er jeg sikker på, at det vil være nemmere for mig at kigge på den og lægge den tilbage i ”skuffen” igen!!

Hvorfor skriver jeg dette meget personlige indlæg, hvor jeg vender vrangen ud af mig selv igen?? Hvorfor har jeg lyst til at gøre det?? Det gør jeg bl.a. i håb om at kunne hjælpe andre mennesker, der kan nikke genkendende til nogle af de ”spøgelser”, der har hjemsøgt mig. Adopterede kan få måske få en bedre forståelse for, hvorfor de opfører sig, som de gør – Og måske kan jeg afklare nogle spørgsmål eller undren hos adoptivforældre, så de måske bliver bedre til at forstå, hvorfor deres skønne adoptivbørn agerer, som de gør.

Husk at det ALDRIG er for sent at gøre noget ved din afhængighed. Hjælp dig selv og bliv FRI. For mig har det betydet, at jeg er blevet SÅ meget stærkere, og jeg elsker nu at være sammen med kun MIG!

I øvrigt må jeg forene mig med tanken om, at vi DESVÆRRE ikke kommer til Seoul i Korea, som vi havde planlagt her i september…  Det gør mig simpelthen så ulykkelig, men der er INTET vi kan stille op mod Corona, som jo har invaderet vores hverdag.
Der er så mange følelser forbundet med den rejse i forhold til, at jeg for første gang skulle besøge mit fødeland, at jeg skulle søge efter noget biologisk familie, at jeg skulle vise min mand og mine børn, hvor jeg kommer fra. Det, at vi ikke kan komme af sted nu, giver mig en smerte, som mange vil have svært ved at forstå. Jeg ved godt, at vi kommer af sted på et senere tidspunkt – Men det er ikke ”bare” en ferie, der bliver aflyst – Det er hele den mentale og følelsesmæssige forberedelse til denne tur, der gør det så ubeskrivelig hårdt… Men som min mand siger, så er der er en mening med ALT – Så jeg må tro på, det er meningen, at rejsen tilbage til min fortid skal foregå på et senere tidspunkt;)

Vær tro mod dig selv
Og du vil stå meget stærkere
Vær tro mod dig selv
Og du vil vinde andres hjerter
                               Sussie Pflug Brynald 2020