SoMe… Og vores mobiler…

Hvad gør de sociale medier ved os? At bevæge os rundt på de sociale medier er en tendens, der har været stødt stigende gennem de sidste mange år. Hvad er det, de sociale medier byder på, og hvorfor er de så vanedannende. Hvad er det, vi ser på de sociale medier? Er det virkeligheden? Eller er det blot et synsbedrag og en vrangforestilling om det perfekte liv?

Mange mennesker lever i en parallelverden, hvor det de ser på de sociale medier, er det de tror, er virkeligheden. Mange vil nok sige, at de selvfølgelig godt ved, at det nødvendigvis ikke er virkeligheden, de ser på de sociale medier – men hvorfor er det så medvirkende til at give os mennesker dårligt selvværd og følelsen af ikke at være god nok. De sociale medier er med til at skabe følelsen af, at andre mennesker ER meget bedre og HAR det meget bedre end os selv.

Hvem vil ikke gerne leve i en verden, hvor alt er perfekt, og hvor alle bekymringer er væk! Meget af det vi ser på de sociale medier, viser et glansbillede af virkeligheden. Vi ser de perfekte par, de perfekte børn, de perfekte hjem, de perfekte kroppe, de perfekte jobs, de perfekte ferier, de perfekte middage, og sådan kunne jeg blive ved. Derimod ser vi sjældent alt det bag den perfekte facade – men det er i øvrigt heller ikke det, vi har lyst til at identificere os med. Vi vil gerne identificere os med det, som kan give os anerkendelse og højne vores selvværd. Vi har som mennesker et kæmpe arbejde foran os med at leve op til alt det, vi tror, andre forventer af os. Det gør desværre, at mange lever med en dårlig selvværdsfølelse, hvilket kan medføre bl.a. spiseforstyrrelser, depression, angst, ensomhed samt fysiske og psykiske udfordringer.

Det er både børn, unge og voksne mennesker, som er tilbøjelige til at leve i denne parallelverden. Flere og flere har behov for terapi af forskellig art, fordi det er så svært at navigere rundt i og finde fodfæste i noget så “simpelt” som det at være til. Mange har svært ved at finde hjem i sig selv og finde ro med at være tro mod sig selv, fordi vi har så travlt med at stræbe efter det andre ER, og det andre GØR. Vi glemmer fuldstændig, hvad vi selv er VÆRD, og hvor VIGTIGE vi selv er.

Jeg synes, det er særlig vigtigt, at vi passer på vores børn og unge, så de ikke helt mister deres egen eksistens, inden de overhovedet når voksenlivet. Alt det de skal leve op til i skolen, blandt vennerne, til fritidsaktiviteter – ja alle steder de befinder sig – kan være helt utrolig hårdt for dem. Det medfører, at mange unge mennesker, hvad enten det er piger eller drenge, lever med angst, dårligt selvværd, følelsen af ikke at høre til, vrede, forvirring og ensomhed.  Disse unge mennesker er vores FREMTID og vores GULD, så lad os passe på dem!

Jeg kan selv blive “taget” af det, jeg ser på de sociale medier. Jeg kan sagtens blive fanget i drømmen om at have det perfekte hjem, se perfekt ud, gå i det perfekte tøj, have de perfekte børn osv. Jeg oplever også indimellem, at det jeg ser på de sociale medier, bliver virkeligheden for mig. Dér bliver det ekstremt vigtigt for mig at stoppe op og holde fast i, at det ikke er sådan verden er skruet sammen. Alle de ”perfekte” mennesker vågner også med morgenhår, har et hjem med rod, og de har også problemer med partneren, børnene, deres relationer, og de kan også have dårligt selvværd.

En anden problematik jeg synes er væsentlig at nævne i denne forbindelse er, at alt går så stærkt, når vi sidder og scroller ned over den ene side efter den anden på vores mobiler. Ofte når vi ikke at reflektere over, hvad det er, vi ser, for det ene billede/video afløser det næste. Efterfølgende kan vi sidde og nærmest ikke vide, hvad vi har set, eller hvordan det har påvirket os. Det er ude af vores system, allerede inden det er taget ind.

Helt generelt er vores mobilkultur blevet et fænomen, der gør, at vi mister nærværet. Vi er sammen, men hver for sig! Både når vi ser børn, unge og voksne i samvær, så er det ofte med mobilerne i centrum. Måske sidder vi ikke konstant med mobilen i hænderne, men vi skal ofte lige tjekke ind, om der er sket noget, som vi absolut ikke må gå glip af. Mobilerne er blevet et slags anker for vores eksistens. Ofte ser vi ikke hinanden, og vi ser ikke det, der sker  omkring os, fordi vi er begravede i en verden, som er indsnævret til billeder og videoer, der kan ligge i vores hænder.

I min lille familie er vi ”dygtige” til at bruge vores mobiler ALT for meget. Jeg kan blive så frustreret over, at familien sidder med øjnene klistret til skærmen for så at opdage, at jeg også selv gør det. Hvordan får vi ændret vores mobilkultur? Hvordan får vi gjort op med denne vane? Jeg har ikke løsningen, men det bekymrer mig, at vi mister nærværet med hinanden, når mobilerne tager over. Hjemme hos os øver vi os derfor i at være mere nærværende og lægge mobilerne fra os. Vi øver og øver og øver…

Jeg har talt med mange mennesker, som har præcis de samme tanker og følelser som mig omkring de sociale medier og vores mobilkultur. Til trods for dette fortsætter vi i samme retning uden at stoppe op, hvilket skræmmer mig. De sociale medier og mobilerne er kommet for at blive, så vi skal på en eller anden måde lære at leve med disse på en nænsom måde – og på en måde som ”beskytter” os bedst muligt.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg udmærket er klar over, at jeg ikke kan generalisere, og der selvfølgelig er mennesker, der falder uden for den kategori, jeg beskriver. Jeg synes blot, det er et meget vigtigt emne at få belyst, da den udvikling, som allerede bevæger sig med lynets hast blot fortsætter… Hvad gør det ved os, at ”toget” kører så hurtigt, at vi ikke når at stoppe op og følge med? Og hvad gør det ved os OG samfundet, at mange mennesker lever med psykiske udfordringer pga. alt det, vi tror, vi skal leve op til? Skal vi blot acceptere, at det er den verden, vi lever i nu? Eller skal vi råbe op og gøre noget? Jeg har ikke svaret på det… Jeg deler blot en bekymring.

HUSK at leve nuet med nærvær, kærlighed og omsorg til hinanden ❤️